For kun 8.000 kr. pr. pers. får du 8 dages solferie inkl. 16 timers spændende og inspirerende kursus i at bruge RBL som værktøj, hvor fokus ligger i at skabe succes med dialog og kontakt til de betydningsfulde relationer. (Prisen er ved tilmelding af 2 personer i dobbelt værelse. tilkøb af enkeltværelse er mulig.)
Det handler om at lære de personlige værktøjer til relationel forståelse og accept i hverdagen, så du både kan være en god hjælper og bliver set og hørt af dine omgivelser som den du er og blive stærk i din formidling til andre mennesker.
Du vil lære dig selv og dine relationer bedre at kende, når du kan bruge dine personlige værktøjer i din udvikling som menneske. Du vil være din egen bedste leder.
En tur med Terapirejser.dk, svarer til at tage sig selv, familien, parforholdet, kollegaerne med på værkstedet og parkere på liften, blive løftet op og tjekke efter, at der ikke er for meget rust i undervognen eller dårlige bremser. Alle har brug for jævnlige eftersyn og smøring. Og så er der nogle der skal have skiftet et par reservedele.
Med Terapirejser bliver eftersynet konkret og sandsynligheden for at gå igennem syn bliver mangedoblet.
Den vigtige dialog om den daglige trummerum, stressede situationer, lidt irritation, glade ønsker om fremtiden, børn, venner, kæreste, sex eller job får indimellem lidt svært ved at trænge igennem hverdagens rutiner. Og det er nogle gange uhyre vanskeligt at tage – og ikke mindst finde – tiden, til de vigtige dybe og nødvendige snakke med de vigtigste personer – og sig selv for den sags skyld.
Med en Terapirejse tages det seriøst – og tiden forsvinder ikke bare mellem alle de almindelige daglige gøremål. Inviter dit firma, din familie eller bare dig selv på denne rejse og få slået 2 fluer med et smæk.
Alle mennesker har brug for at lufte ud og strække sig, at sige til og fra, at være vred eller kysse på livet og lave forandringer. Men det er ikke altid lige nemt – og hvordan det gribes an, er ofte en stor udfordring. Og når man prøver kan det nemt blive gentagelser eller en oplevelse af at være kørt lidt fast.
Terapirejser er et skønt stærkt konstruktivt afbræk i hverdagen, med kombination af ferie og kursus i personlig kommunikation/udvikling og udgangspunkt i de terapeutiske værktøjer i Relationsbaseret Ledelse®.
Her kan du læse den fulde beskrivelse af Relationsbaseret Ledelse®.
På denne rejse vil du blive mødt af livets stærkeste urkraft – Den vildeste af dem alle – Den der giver svar – De rigtige svar… “NYSGERRIGHEDEN”
Rejserne vil lande dig et helt andet sted, end der hvor du rejste fra – En oplevelse for livet.
Alle rejserne indeholder mindst 4 kursusdage, hvor der også stadig er tid til ferieaktiviteter, eftertanke og oplevelser med de øvrige kursister, familien eller på egen hånd. Korteste rejseperiode er 8 dage – 7 overnatninger.
Rejserne er tilrettelagt i samarbejde med anerkendte rejsebureauer.
Med venlig hilsen
Carsten Fabricius
Psykoterapeut og direktør i Terapirejser.